3D/4D-scanning

3D/4D-scanning

Få et helt unikt indblik i din babys univers

En 3D-scanning/4D-scanning giver dig en helt unik oplevelse med et realistisk 3D-indblik i babys univers inde i maven. Hvis vi er heldige, kan vi måske få øje på genkendelige ansigtstræk fra far eller mor og se baby smile, gabe eller sutte på sin tommelfinger. Såfremt der er optimale forhold, laver vi 4D sekvenser, hvor vi kan se baby bevæge sig. Herudover laver vi en vækstberegning og hører det lille hjerte slå. Hvis du ønsker at kende kønnet, kigger vi også gerne på det.

Få et godt indblik i din babys trivsel

Vores 3D/4D-skanninger fokuserer på de samme områder som vores andre scanninger, og dækker således både over en termins- og kønsscanning. Under scanningen er der bl.a. fokus på:

  • Se/høre babyens hjertelyd
  • Vægt- og længdebestemmelse
  • Terminsbestemmelse
  • Garanti for kønsbestemmelse fra uge 14+0
  • Flotte, store 3D/4D-billeder af babyen

Du finder ud af, hvornår du kan regne med at føde og om du skal have en dreng eller pige. Samtidig får du et indblik i din babys vækst, alt imens du ser din baby i realistiske 3D/4D-billeder.

Der er fokus på dig

På vores klinik gør vi alt hvad vi kan for at du føler dig godt tilpas og tryg gennem hele scanningen. Vi sørger for at besvare alle dine spørgsmål, så du altid går herfra med de svar, du har brug for – samt en god mavefornemmelse omkring din graviditet.

Få realistiske billeder af din baby med hjem

I vores 3D/4D-scanninger er det ikke kun i løbet af din scanning, at du ser billeder af din baby i 3D/4D. Vi tager i løbet af scanningen også mange fine billeder og videosekvenser af din baby, som du får med hjem på print og USB. Det giver dig en masse flotte billeder af din baby, som du kan dele med både familie og venner.